Revolution i din tankegang.

Dette tema handler om tekstiler. Det gør det 

  • fordi beklædningsindustrien regnes for at være en af de mest forurenende industrier i verden, kun overgået af olieindustrien. (1)
  • fordi vi relativt nemt alle kan bidrage til at begrænse den forurening
  • fordi en ændring i vores tankegang og adfærd omkring tøjforbrug kan give os alle store gevinster
  • fordi udfordringen har en lang historik, allerede nævnt i 1799
  • fordi viden må deles overalt, så vi har en mulighed, for at ændre adfærd på et oplyst grundlag
  • fordi udfordringen appellerer til nytænkning og innovation i lille som stor skala
  • fordi tekstil er et håndgribeligt forbrug, som kan åbne for nye veje i vores mindset

Tekstilers vej til kroppen er lang og veldokumenteret. Det er en smuk vej og en grum vej. Millioner af mennesker ernærer sig på den ene eller måde af beklædningsindustrien. Nogle bliver rige med adgang til berømmelse og magt, andre får løn til overlevelse under kummerlige vilkår. Vores planet lægger hensynsløst jord, vand og forurening til denne industri.

Når smart tøj og design ligger så fint og smukt i butikkerne, så visualiserer vi hvordan det vil se ud på vores krop. Det er det samme, når vi ser det på nettet, og så er der ikke så langt til MUST HAVE. Vi skaber dermed lykkelige øjeblikke i vores hverdag. Vores tøj på kroppen er med til at give os gode følelser omkring os selv. Det er med til at give os social styrke og udtryk. 

Tekstiler kan være virkelig smukke og fantastiske, skabt af særdeles dygtige hænder og designere. Mange smukke mønstre og designs er blevet fremstillet i hele menneskets historie. 

Så hvordan kan det gå fra smukt til grumt ? Hvordan kan noget så basalt som tøj blive til noget tragisk og grumt ? Og hvordan kan det igen blive til et smukt forbrug ? 

Det er den rejse, der er nødvendig for os alle. 

Rejsen begynder med ønsket om at ændre på kriterier i sit forbrug. Altså ændre tankegangen. 

Det kan gøres med viden, kreativitet og åbenhed for nye tilfredsheds parametre, samtaler om emnet og fremme de nødvendige erkendelser. 

Hvis vi forbrugere ændrer på vores adfærd omkring vores tøjforbrug, så har vi løst og bidraget stort til at mindske ulighed, berige biodiversiteten betydeligt, forbedre klimaaftryk, skabe et renere og helet miljø samt bevist, at vi er de klogeste på denne jord. 

Hvis vi kan gøre det med tekstiler, kan vi også gøre andre steder. 

Så kan vi 

  •  respektere hinanden og anerkende vores cirkulære system. Vi har en ny drivkraft som forbinder sig til den biologiske verden. 
  • forbruge på en balanceret og harmonisk måde.
  • stadig have tøj på kroppen, og stadig have mode og ideologiske udtryk, men nu er de balanceret i forhold til belastningen af vores jord.

Endnu er den rejse helt og aldeles ukendt. Vi kender ikke det mindset af ansvar og anderledes tilfredshedsfølelser. Vi kender ikke os selv i et nyt forbrugsmønster og hvordan det værdisæt skal formes.

Indianerne levede efter den værdi, at livet var på naturens og moder jords præmis. 

Men sådan kan vi ikke leve i dag. Nutidens udgangspunkt er et helt andet. Vi har en helt anden viden og vores kamp er ikke at lede efter føden til mad og klæder. Det er den helt modsatte, at gå væk fra alt for meget mad, klæder og overforbrug, og det er en svær opgave, eftersom det ikke forekommer os naturligt, som hos det indianske folk. 

Alligevel kan vi måske inspireres af den indianske kultur. Et mindset, der bygger på naturens værdier og renhed. 

Vores udfordring er en kæmpe. Ikke bare et bjerg, men en hel bjergkæde.  

Hvordan denne bjergkæde skal bestiges er samtidig sitrende spændende. Ved foden af bjergkæden starter vi en unik rejse, og hvad er det første vi konkret gør ? Noget vi kan gøre nu, med det sammen, Det først trin på rejsen til det verden, hvor vi lever godt samtidig med at vi er i harmoni med de økosystemer der støtter vores liv?

Tag et par minutter og tænk over dit tøjforbrug.

Hvad vil du gerne : 

Stoppe med ?

Gøre mindre? 

Gøre mere ? 

Fortsætte med?

 Faktaboks 

Hvert år produceres der på verdensplan 150 milliarder stykker tøj. Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, kun overgået af olieindustrien, og produktionen af tøj står for over 10% af verdens samlede udledning af CO2. Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året, og over halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden. De seneste år er en række initiativer opstået i kampen for at minimere tøjspild. De indebærer blandt andet SoMe-kampagner under hashtagget #stoptøjspild, tøjbytte og deletøjfællesskaber, genbrugsmode, begreber som deadstock og slow fashion. Og så er gamle husmoderråd, reparation og det at give gammelt tøj nyt liv kommet på mode under buzzwords som upcycling og downcycling. Mens iværksættere knokler for at skabe bæredygtigt modetøj, byder også større tøjfirmaer ind med initiativer, der skal minimere de miljømæssige konsekvenser af tøjspild.

Citater, gengivelser og anbefalinger. 

Alexander Humboldt, Anne Marie Schultz og Tekstilrevolutionen. 

Verden er fuld af videnskab og dokumenterede historier omkring vores klode. Der er både de konstaterede fakta og dokumentarer omkring det vi har forårsaget, grundet vores manglende behov for at passe på jorden, samt at der heldigvis også nu opstår kvalificerede forsøg på genopretning af det ødelagte. 

I perioden ( 1799 – 1804) rejste Humboldt i de amerikanske kontinenter og beskæftigede sig med at samle værdifuldt materiale til sine videnskabelige studier – men også med den politik der herskede på den tid. Alexander Humboldt sanser var altid på arbejde. I det hele taget var hans vågne tilstand altid uhyre aktiv og han var ikke bange for at tage stilling. 2

På sine rejser var Humboldt blevet forbløffet over, hvordan de lokale kolonimyndigheder ( og førere, værter og missionærer) altid opfordrede ham – den tidligere bjergværksinspektør – til at søge efter ædle metaller og sten. Han havde igen og igen forklaret dem, hvor uhensigtsmæssigt det var. For hvorfor lede efter guld og ædelsten, når den jord, de boede på, blot skulle “ harves ganske lidt for at give en stor høst?” Det var da den oplagte vej til frihed og velstand? 

Alt for ofte havde Humboldt set, hvordan folket sultede, og hvordan den engang så frugtbare jord blev udpint og gold. For eksempel havde han ved Valenciasøen i Araguadalen kunnet observere, hvordan verdens trang til farverigt tøj skabte lokal fattigdom og ufrihed, fordi indigoplanten, der voksede villigt og blev brugt til blåt farvestof, havde udkonkurreret majs og andre spiselige afgrøder. Indigo var en plante, der “ mere end alle andre udpinger jorden”, havde Humboldt noteret sig. Landskabet syntes ikke at kunne klare mere, og han forudså, at det ville være helt goldt om få år. Jorden blev udnyttet “som en mine”.

Senere havde han lagt mærke til, hvordan store dele af Cubas skove var blevet ryddet for at give plads til sukkerrør. Alle steder havde han set, at profitafgrøder tog pladsen fra “ grøntsager med næring” Cuba producerede ikke meget andet end sukker, og det betød, sagde Humboldt, at uden import fra andre kolonier “ ville øen sulte”. Det var en opskrift på ufrihed og uretfærdighed. Monokulturer og profitafgrøder var ikke vejen til et lykkeligt samfund, sagde Humboldt. ( s. 151- 153) 

Fra Viden om Verden af Anne Marie Schultz

Anne Marie Schultz fortæller i en blog om Alexander Humboldt 

Det var her ved Valenciasøen, at han udviklede sine tanker om menneskeskabte klimaforandringer.

Han forklarede, som den første, skovens fundamentale funktion i økosystemet og klimaet, nemlig træernes evne til at holde på vand og dermed berige atmosfæren med fugt, deres beskyttelse af jorden og afkølende effekt. han talte om træernes indvirkning på klimaet gennem deres udledning af ilt.

Effekten af menneskets indgriben var allerede umålelig, skrev han, og den kunne blive af katastrofalt omfang, hvis man fortsatte med så brutalt at forstyrre naturen.

Men det har vi så gjort – fortsat med at forstyrre naturen.

Men tænk engang, at Alexander von Humboldt allerede i 1799 kunne påvise, hvad menneskers indgriben i naturen kan have af konsekvenser, og efter 200 år er der stadig nogen, der ikke lytter.3

Når man har læst de første 3 dele kan det næste tøjindkøb være påvirket af deres faktuelle beskrivelser. 

“ Vores tøj – verdens ressourcer”( 4)

Forbrug og overforbrug 

Vi tror på, at mange af dem, der har et overforbrug, er lykkeligt uvidende om, at det har store konsekvenser for verdens ressourcer og for arbejdsforholdene for industriens arbejdere. Det kalder vi for et uvidende overforbrug. Vi er nødt til at informere disse folk om, at deres overforbrug har konsekvenser. Vi er nødt til at få disse folk til at få øjnene op for, hvad der sker i verden, så de kan få gang i et bevidst forbrug. ( her er der tilføjet en forbrugsmatrix) 

Imellem de uvidende overforbrugere og de bevidste forbrugere er en kategori af folk, som har gang i et bevidst overforbrug. De overforbruger altså med åbne øjne, de ved godt, at der er nogle problemer. Måske kan de ikke overskue at ændre adfærd. Måske føler de, at de har ret til deres overforbrug. Måske føler de, at det ikke vil ændre noget i verden, at de ændrer adfærd, og at det må være nogle andres ansvar. (Kort uddrag af bogens sprog s. 131- 132.)

Bogens bagside : Vi er ved at drukne i tekstiler, særligt dårligt producerede og ubæredygtige af slagsen. 

Forordet er skrevet af Nicolaj Reffstrup og han slutter således :  

Jeg har glædet mig til den endelige version og kan ikke lade være at tænke over, om min karriere havde formet sig anderledes, hvis jeg med bogen i hånden havde været mere bevidst om den globale tøjindustris aftryk på vores verden, da jeg startede i branchen for knap 12 år siden. Jeg håber, du vil læse den og lade dig informere og påvirke din kortsigtede som din langsigtede adfærd. God læselyst… ( s.12)

Ref.: 

(1) Faktalink https://faktalink.dk/tojspild

(2)  I bogen “ Opfindelsen af Naturen” af Andrea Wulf, beskrives Alexander Humboldt (1769 – 1859) forskning og videnskabelige arbejde.

(3 )Link : https://videnomverdenas.blogspot.com/2019_11_25_archive.html 

(4) Lige netop udkommet er bogen : “ Vores tøj – verdens ressourcer” af Markus L.F. Hatting og Esben H. Licht 

Bogen er inddelt  i 4 dele og med videnskabelig statistik, data og viden omkring tekstilfremstilling og aftryk. De første 2 dele beskriver fakta og det der er galt med industrien og de 2 sidste dele handler om de handlinger, der skal til for at fikse problemerne samt hvad vi hver især kan gøre.

En bog, der er interessant fra første til sidste del og skrevet i et letforståeligt sprog, også selvom der er dele med statistik og fakta. 

De har også sammen skabt TænketankenTekstilrevolutionen. www.tekstilrevolutionen.dk

Foto : Børnetøj syet af genbrugt tekstil ( privat)