Som følge af coronakrisen, og efter at Danmark har været lukket ned, er der meget snak om at sætte gang i økonomien igen. Økonomien bliver præsenteret ligesom en selvstændig organisme der skal passes på og fodres. Et autonomt system i sig selv, der ikke kan laves om. Jeg forstår ikke denne tilgang.
Jeg forstår, at der er nogle fysiske, biologiske og kemiske love i naturen, som vi skal respektere og som, selvom vi prøver hårdt, ikke kan laves om. For eksempel danner afbrænding af fossile brændsler CO2 og vanddamp, begge drivhusgasser som forstærker drivhuseffekten og varmer kloden, hvilket fører til klimaforandringer, der blandt andet påvirker livet på jorden – også vores. Jordens klima er et meget komplekst system, som vi mennesker påvirker, men vi kan ikke, fra den ene dag til den anden, bestemme at drivhuseffekten fra blandt andet CO2 forsvinder. Vi kan ikke ændre de grundlæggende naturlove. Derfor forstår jeg, at man skal sætte gang i alt muligt for at mindske mængden af drivhusgasser vi udleder til atmosfæren og dermed passe på stabiliteten af jordens klima.
“Der er nogle fysiske, biologiske og kemiske love i naturen, som vi skal respektere og som, selvom vi prøver hårdt, ikke kan laves om.”
Det samme gælder for biodiversitet. Det har konsekvenser på klodens komplekse økosystemer, når vi forurener med kemikalier. For eksempel kan brugen af pesticider i landbruget ødelægge markjordens økosystemer, hvilket gør planterne mindre resistente over for sygdomme og mindsker jordens evne til at modtage og holde på vand. Her forstår jeg også, at det giver mening at passe på og sætte gang i biodiversiteten.
Men jeg forstår ikke rigtigt, at vi skal starte med at forbruge igen og gerne meget, så vi kan sætte gang i økonomien. Jeg forstår godt, at det økonomiske system er meget komplekst, og at der er tale om folk, der risikerer at miste deres jobs, og dermed er truet på deres overlevelse. Men det er præcis her, at min forståelse stopper.
Er økonomien ikke et system, som vi mennesker har fundet på? Et system som skal facilitere de nødvendige udvekslinger, der sikrer vores overlevelse? Hvorfor skal vi sætte gang i forbrug, sandsynligvis overforbrug, for at sikre vores overlevelse? Hvorfor skal vi holde os beskæftiget med at forurene det miljø vi lever i og af, for at sikre vores overlevelse, som nemlig er truet af denne beskæftigelse og vores overforbrugende adfærd?
“Omvendt er der ting, vi fuldstændig kan lave om. Hvordan vi vælger at organisere os som mennesker, kan fuldstændig laves om.”
Kort sagt, det jeg ikke forstår, er det paradoks vi selv er med til at skabe: for at holde os i live føler vi, at vi skal fodre det økonomiske system, der skader det miljø vi lever i og dermed vores livsvilkår. Og der bliver talt om det ligesom om, at der ikke er andre muligheder og som noget højst nødvendigt, der blot skal accepteres.
Det jeg forstår er, at der er nogle ting, som vi ikke kan lave om på. Liv og død, eller vulkanudbrud er eksempler. Vi kan, til en vis grænse, påvirke dem og tilpasse os med medicin og monitorering, men vi kan ikke ændre det fundamentale ved naturens love. Det gælder også for klodens komplekse systemer som klimaet og biodiversiteten. Omvendt er der ting, vi fuldstændig kan lave om. Hvordan vi vælger at organisere os som mennesker, kan fuldstændig laves om. Vi har fuld magt til at finde de resiliente løsninger, der sikrer vores overlevelse og et god liv. Vi har magten og muligheden til at agere på de systemer vi selv har bygget. Vi har evnerne til at finde de måder at organisere os på, der gør, at vi har det virkelig godt, med respekt for klodens grænser. Der er så meget glæde ved at opfinde det vi virkelig har brug for og ved at sørge for, hvordan vores grundlæggende behov kan blive mødt uden at true balancen, der sikrer os livet på kloden.
Coronakrisen viste os, at fra én dag til en anden, kan vi, som samfund fuldstændig omorganisere os. Så hvad er det egentlig, vi vil som individer og som samfund? Hvad har vi brug for som mennesker for at have det godt? Er det økonomien som vi kender i dag der er nødvendigheden, eller er der mere fundamentale behov som vi skal have fat på og finde ud af, hvordan de kan opfyldes? Hvordan skal vi lave systemet for at sikre os robuste livsvilkår inden for klodens grænser?
“Vi skal sætte gang i noget, men lad os kigge ærligt og i dybden for at sætte gang i det, der giver mening.”
Vi kan for eksempel snakke om hvilke funktioner der skal opfyldes, og hvordan arbejdskraften kan fordeles. Når vi mangler arbejdskraft til at plukke frugt og grønt, og der samtidig er mange der lider af et meget stillesiddende arbejdsliv. Hvordan kunne vi så organisere os smartere, for at undgå disse problemer? Man kunne for eksempel forestille sig en arbejdsuge fordelt mellem et mere stillesiddende arbejde, og et arbejde hvor man bruger kroppen mere. Hvis vi stopper med at producere så mange ting som vi reelt ikke har brug for, hvordan vil folk, der tidligere arbejde i disse brancher, kunne bruge deres kompetencer til at bidrage til samfundet på en anden måde? Hvis der er færre ting der skal laves i samfundet, har vi så behov for at arbejde så mange timer om ugen? Hvordan bruger vi vores virkekraft for at skabe mere glæde og livskvalitet for os alle?
Jeg glæder mig til at det er dét vi snakker om, i stedet for den gamle retorik om at sætte gang i økonomien igen, som fører os tilbage til samme sted. Jeg er enig i, at vi skal sætte gang i noget, men lad os kigge ærligt og i dybden for at sætte gang i det, der giver mening.
Det er det vi engagerer os i i Inoli.
Seneste kommentarer